Forside

Kalender

Program 2011/12

Leveret af:
UniFlip online tryksager

Vores website

Du sidder nu og kigger på Farum Svømmeklubs hjemmeside.

Der er blevet taget godt imod det nye look, og der kommer hele tiden nyt på siden.

Du må meget gerne fortælle din mening om siden, og gerne rapportere hvis du finder fejl.

Send en mail til webmaster

Kontortider

Kontorets åbningstider i denne sæson:

Mandag kl 15-19

Fredag kl 15-17

 

 

Tilmelding til den nye sæson

Så er det ikke længere muligt at tilmelde sig hold i den igangværende sæson. TIlmelding til efteråret kommer på Webshoppen i løbet af maj måned, forventet ca. den 20. maj.
Tilmelding kun via Webshoppen.

 

TIPS

Hvis du vil printe artikler eller andet fra denne side, så klik på det lille printersymbol , som står øverst til højre i alle artiklerne. Så får du nemlig kun indholdet af artiklen uden alle menuerne og reklamerne, som ellers er med på siden. Hvis udprintningen ikke starter automatisk, skal du trykke på Ctrl P.

K3-hold - Månedens svømmer Udskriv

K3 trænerteamet har genindført kåringen af månedens svømmer. Dette vil ske hver måned. Herunder kan ses nogle af de seneste kåringer. Der er et par velkendte nuværende K2-ansigter iblandt.

 

April 2012

Lasse Jagd-Nygaard (2001) har i april måned vist meget fin fremgang både i sin teknik og i sin træning. Lasse møder altid veloplagt til træning og er med til at trække sine holdkammerater på et højere niveau. I april måned deltog Lasse også i K2's træningslejr, hvilket han klarede langt over det forventede. Tillykke!
Læs mere…
 
Farum Familie Triathlon 2012 Udskriv

Succesfuldt triathlon igen i år

 

Søndag 6. maj 2012 kl. 11 i og omkring Farum Svømmehal

 

Den fjerde udgave af Farum Familie Triathlon satte endnu engang deltagerrekord med 233 gennemførende. Det blev en noget kold cykeltur i kun 10 graders varme og en del blæst, som gjorde løbet hårdt i år.
 
Stævnet havde prominent deltagelse af Elizabeth May, tidligere verdensmester i aquathlon (løb-svøm-løb) og som ligger godt til på ranglisten til at kvalificere sig til OL i triathlon for Luxembourg.
Elizabeth satte da også ny stævnerekord i damernes åbne klasse på den lange rute med den flotte tid 51,26 min. Elizabeth, som har danske aner, men er statsborger i Luxembourg, har i en længere periode svømmetrænet med Farum Svømmeklubs bedste svømmere. Sanne Otte (Triathleten/Farum Svømmeklub) blev nr. 2 i tiden 57,16 min og Ida Marie Vedel (Farum Svømmeklub), som var hurtigste kvinde i svømningen blev nr. 3 i tiden 59,58 min.
 
Kasper Dideriksen (Triathleten/Farum Svømmeklub) blev vinder af herrernes åbne klasse på lang rute i tiden 50,44 min. Kasper kørte ud på cykelruten som nr. 4 og fik indhentet Elizabeth May (der havde et meget hurtigt skifte) og Martin Wagner (som var hurtigste svømmer og er fra Farum Svømmeklub) på den stejle nedkørsel på Ganløsevej ud af Farum.
Karsten Vedel  (Farum Svømmeklub) som igen i år kom hurtigst af sted på cyklen, blev indhentet på stigningen på Nymøllevej op mod ”drive in bio”. Derfra cyklede Kasper alene resten af vejen og løb også i mål uden at være hårdt presset bagfra. Kasper har med 2 første pladser og 2 anden pladser nu været på podiet i alle fire udgaver af Farum Familie Triathlon. David Wederkinck Andersen fra Tri4  blev nr . 2 i tiden 52,18 min og Kenneth Kleissl fra Fitness DK Tri blev nr. 3 i tiden 53,25 min.
 
Det var glædeligt at se rigtig mange familier og børn tage triathlon udfordringen op både på den korte og lange rute. Mange kæmpede hårdt for at få en god tid, mens andre måtte kæmpe for at nå hele vejen i mål og få sin velfortjente medalje for at gennemføre. Farum Svømmeklub siger tak til alle deltagere og håber at se jer igen næste år.
 
Alle resultater er nu klar og kan ses længere nede på denne side.
Der er igen i år taget rigtig mange billeder og de vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden og kan også findes via links herunder.
Der vil også blive opdateret nye ”all-time” ranglister på Farum Familie Triathlons facebook side.

 

Læs mere…
 
K2 svømmede godt til Farum Cup Udskriv
Skrevet af Christoffer Jørgensen   
Onsdag, 02. maj 2012 18:44

I weekenden var K2 til Farum Cup og det gik rigtig, rigtig godt! Fuldt fortjent efter en god træningslejr og mange gode træningsuger!
Der blev svømmet meget hurtigt, flere kravtider og deltagere til DÅM blev sikret, der blev sat mange nye klubrekorder og samlet leverede K2 personlig rekord i 90% af deres starter! Stort tillykke!!!
 
Daniel Christian (1998) viser stor alsidighed og slår klubrekord på 50 fri (26.4), 100 fly (1.03.7) og 200 Im (2.20.7)! Herudover en række flotte personlige rekorder! Tillykke med et super flot stævne!
Philip Greve (1998) gør igen store fremskridt og slår ligesom Daniel et del klubrekorder. 50 Bryst (33.3), 100 Bryst (1.13.3), 50 ryg (31.7) og 800 fri (9.35). Stort tillykke med de meget fine forbedringer!
Christian Sejr Aagaard (1998) kvalificerer sig til sommerens DÅM i både 100 fly (1.10.7) og 100 ryg (1.12.7)! Herudover svømmer Christian også en flot 800 fri. Tillykke og godt gået!
Mathias Elmholdt (1999) har også en fin weekend med mange fine forbedringer. Mathias har et fantastisk gå-på-mod og med den flotte udvikling der har været de seneste måneder er der helt sikkert noget stort i vente! Stort tillykke!
Sarah Sejr Aagaard (2000) har mange fine løb og personlige rekorder. I 400 IM går Sarah flot til opgaven og er helt formidabbelt i alle fire stilarter og kæmper som altid! Godt gået tøs!
 
Stort tillykke til alle K2'erne!!!
 
/Christoffer

 
Farum Svømmeklub i medierne Udskriv

Artikler fra bla. Furesø Avis, Frederiksborg Amts Avis, Politiken og DR i 2012

 

Stort svømmestævne med fart på
Dato: 02-05-12

Familie Triathlon med OL-deltager
Dato: 30-04-12

Senest opdateret: Onsdag, 02. maj 2012 18:54
Læs mere…
 
Farum Cup 2012 Udskriv

Live Timing Billeder

 

En fantastisk Farum Cup er nu vel overstået.

En travl og hektisk weekend med det mest vellykkede Farum Cup i mange år er nu slut. For ikke at skuffe de mange svømmere fra nær og fjern, som gerne vil øve sig på at svømme et langbanestævne inden årgangsmesterskaberne løber af stablen, blev stævnet en anelse større end først ventet, og det tog derfor også lidt længere tid end først planlagt. Det var dog stadig inden for rammerne af, hvad man kan acceptere, og der var høj stemning under hele stævnet. Især var eftermiddagens finaler populære, hvor selv de yngste svømmere mærkede "finalesuset" idet der var 5 årgangsinddelte finaler i hvert 50m løb, med musik og "rigtig" finalepræsentation.

Alle resultater fra stævnet, inkl. Wingrodan resultatfil, kan ses via links herunder eller via Live Timing linket foroven.

Som billedet viser kan selv den bedste "starter" gå lidt død midt på søndagen. Du kan se flere billeder fra de 3 dage ved at klikke på linket herover, eller direkte via links herunder.

 

Vi håber at alle deltagere har været tilfredse med stævnet og håber at se alle igen til næste år til Farum Cup 2013 i starten af maj.

 

Læs mere…
 
Miniturneringens 4. og sidste stævne Udskriv
Skrevet af Christoffer Jørgensen   
Onsdag, 25. april 2012 18:47

 

Turneringen er nu slut og afgjort over de fire planlagte stævner - to stævner på kortbane med korte distancer og de to sidste stævner på langbane med længere distancer.
Det har været en god turnering med mange fine præstationer og velafviklede stævner!
 
For Farum har det dog været lidt svært at stille hold, pga. at vores pigeside er lille i årgangen 2000-2001. To ud af fire stævner har vi desværre ikke kunne stille fuldt hold! Det har naturligvis haft en betydning i forhold til den samlede stilling. Det betød at vi efter nytår måtte ændre på vores målsætning om at være med i medaljekamoen til at bruge turneringsstævnerne som almindelige stævner.
Til næste sæson ser det, grundet den større rekruttering fra svømmeskolen, noget bedre ud i forhold til at kunne stille et fuldt hold til alle fire stævner.
 
Søndag d. 22. april var et hold bestående af både K2’ere og K3’ere af sted til Miniturneringens sidste stævne. Det blev et stævne generelt lige under middel, men med flere lyspunkter.
Christian Sejr Aagaard (1998) svømmede to flotte rygcrawl-løb og svømmede for første gang 200 ryg i den fine tid 2.41.1.
Lasse Kriegel Skovrup (1998) havde et fint stævne. 2.33.5 på 200 Im – solid personlig rekord. Og 100 bryst på 1.20.1.
Sarah Sejr Aagaard (2000) svømmede en meget flot 200 Im, hvor specielt fly’en så rigtig fin ud. Det lover godt for at opnå en kravtid til DÅM i næste weekend til Farum Cup!
Mia Krüger (2002) deltog for første gang i miniturneringen og havde det hårdt i selskab med de noget ældre konkurrenter. Men Mia kæmpede og holdt humøret højt – godt gået!
 
Det samlede resultat (point) kan ses på svoem.dk, men da siden er under opdatering virker det direkte link ikke.
 
Vh Christoffer

 

 
K2 på træningslejr i påsken Udskriv
Skrevet af Christoffer Jørgensen   
Mandag, 09. april 2012 11:20

Fra mandag til fredag i påsken var K2 på træningslejr. Vi boede i en spejderhytte i Allerød, mens vi trænede i Farum Svømmehal. En rigtig fin måde at holde træningslejr på.
Svømmerne cyklede frem og tilbage mellem Farum og Allerød, turen tog ca. 20 min og nogle af svømmerne synes at det var alle tiders, mens andre helst ville være fri for cykelturen. I hytten spiste og hyggede vi os imellem træningerne.    
Lejren bød på i alt 10 træningspas, som primært bestod af basis-træning. Søndag sluttede ugen af med 2 / 3 KM test. Tirsdag aften svømmede vi holdkapper og der blev svømmet mange fine tider og flere personlige rekorder.
Med på lejren var også Lasse Jagd-Nygaard og Carolina Sahl fra K3 – de klarede det begge meget flot!
Alle svømmerne har rykket deres niveau både teknisk og fysisk, fået en masse langbanetræning i armene og det ser godt ud for K2’erne frem imod Farum Cup i slutningen af april!
Tusind tak for en god lejr! Og mange, mange tak til alle forældre der var med på holdleder-holdet som lavede mad, planlægning, hentede og bragte svømmerne og sørgede for at turen blev så god!
/Christoffer

 
Danske Mesterskaber for Hold 2012 Udskriv
Søndag, 01. april 2012 23:30

Live Timing Billeder

 

Stævnet er slut og Farum blev med 48175 point nr. 6 med god margin til nedrykkerne, og lidt mere end forventet op til de næste pladser. Men alt i alt en tilfredsstillende præstation, som gav omtrent det forventede antal point, som trænerstaben havde beregnet inden stævnet. Men som sagt, så scorede de foranliggende hold flere point end forventet, og flere end sidste år, derfor blev resultatet det samme, både for Farum, men også de tre i toppen. ESE vandt klart foran VAT.

 

Alle resultaterne i detaljer kan ses via linket til Live Timing.

 

 

Læs mere…
 
Lørdag den 24. marts 2012. En stor dag for Farum Svømmeklub Udskriv
Lørdag, 24. marts 2012 22:20

 

Dansk Seniorrekord i 50m bryst.

 

 

OL-kvalifikation til Farum-svømmer.

 

 

Hvad er størst? Rundetårn eller et tordenskrald? Det er lidt samme situation vi står i med disse to nyheder. Det er begge to fantastiske nyheder, men hvilken skal stå først? Det blev så den kronologiske orden.

Dansk rekord i 50m bryst til Niklas Hedegaard (tv) i formiddags. tiden 28.72 sek.

 

OL-kvalifikation til Anders Lie (th) i 4x200m fri med tiden 7.15.38, dansk rekord og i øvrigt også ny nordisk rekord. Anders svømmede 3. turen i 1.49.09. De øvrige svømmere på Danmarks hold var Mads Glæsner, Daniel Skaaning og på sidsteturen færingen Pál Joensen, som stiller op for Danmark til OL.

 

Stort tillykke til begge svømmere og ikke mindst til Farum Svømmeklub.

 

 
Danish Open 2012 Udskriv
Søndag, 25. marts 2012 23:00

Live Timing Farums resultater Live Streaming Billeder

 

Danish Open er slut og næste store opgave er Danske Mesterskaber for Hold i næste weekend i Esbjerg.

Se også de sidste billeder fra søndag. Klik på "Billeder" herover.

 

Søndag:

 

Lasse Lykke Nielsen (9. i 24.70) til finalen i 50m fri. Der blev Lasse så nr. 8 med tiden 24.81.

Nathalie Lindborg (3. i 26.01) til finalen i 50m fri. Der fik Nathalie en bronzemedalje i tiden 25.57, kun 3/10 sek fra en OL kvalificering. Sverige har andre udtagelsesregler end Danmark, så derfor har Nathalie stadig gode chancer for at komme med til OL i London.

Nicolai Kildevang Nielsen blev bedste svømmer i B-finalen i 200m ryg, da han med tiden 2.10.66 satte ny PR.

Ida Lindborg blev nr. 5. i finalen i 200m ryg med tiden 2.21.40 og Julie-Sofie Hemdorff vandt B-finalen og blev dermed nr. 9 i 2.25.70.

Anders Lie svømmede efter gårsdagens OL-kvalifikation et udmærket 1500m fri, og var kun 3 sek fra sin PR på distancen. Han fik en bronzemedalje i tiden 15.43.49.

I samme løb fik Nicolai Kildevang Nielsen en placering som nr. 8 med sin tid fra formiddagens heat på 16.53.18.

Maria Bastiansen svømmede i finaleheatet i 1500m fri og kom ind på en samlet 8. plads med tiden 18.13.53.

 

Videre til søndagens finaleafsnit er:

Simon Sønderup Jensen (11. i 24.65) og Lasse Lykke Nielsen (13. i 24.87) til semifinalen i 50m fri.

Nathalie Lindborg (3. i 26.48) til semifinalen i 50m fri.

Nicolai Kildevang Nielsen (10. i 2.13.60) til B-finalen i 200m ryg.

Ida Lindborg (5. i 2.24.70) til A-finale og Julie-Sofie Hemdorff (12. i 2.28.59) til B-finale i 200m ryg.

Niklas Hedegaard (6. i 2.25.76) til A-finale i 200m bryst.

Nicolai Kildevang Nielsen svømmede 1500m fri i tiden 16.53.18. Placering kendes først efter at bedste heat er svømmet i aften.

 

Lørdag:

 

I aftenens finaleafsnit svømmede Niklas Hedegaard 2 rigtigt flotte løb, først semifinalen i 50m bryst, som han vandt i en tid der var lidt langsommere end den fornemme danske rekord fra formiddagens afsnit, men stadig under den gamle rekord. Og i finalen sikrede han sig guldmedalje og førsteplads, igen under den gamle rekord. 3 rigtigt flotte løb. Havde han byttet om på tiderne, så var det blevet til 3 danske rekorder i løbet af søndagen

 

 

 

 

 

Og som det kan læses andetsteds på siden, så lykkedes det for Anders Lie sammen med 3 andre, at kvalificere Danmark til OL i herrernes 4x200m fri. De 4 drenge svømmede under den af Dansk Svømmeunion fastsatte kravtid på 7.15.65, og har i praksis sikret sig en plads til OL. Kun teorien kan forhindre dette, så det kommer vi ikke nærmere ind på. Anders svømmede sit livs hurtigste 200m løb og Farum Svømmeklubs første OL deltagelse er en realitet.

 

Se alle resultater og flere billeder via links herover.

 

 

 

DANSK REKORD TIL NIKLAS HEDEGAARD I 50M BRYST

Der blev lige fyret op under stemningen, da Niklas Hedegaard i dagens 2. heat af mændenes indledende 50m bryst, vækkede et stadig lidt søvnigt Bellahøj Svømmestadion med en for mange noget uventet dansk rekord. Tiden var 28.72 og dermed 3/10 hurtigere end den forrige rekord. Niklas havde fredag aften luftet tanken for undertegnede, som derfor var forberedt. En pragtpræstation af Niklas, som i år bare bliver bedre og bedre. Og dette var "bare" indledende!

Stort tillykke til Niklas med sin første danske rekord. Og han er selvfølgelig videre til semifinalen med bedste tid.

 

Nathalie Lindborg (6. i 2.06.50) videre til finalen i 200m fri.

Olivia Burmester (7. i 1.04.74) og Mie Refn (11. 1.05.25) er begge videre til semifinalen i 100m fly.

Lasse Lykke Nielsen (13. i 4.54.69) videre til B-finale i 400m medley.

 

Og så er det jo i aften at den spændende 4x200m fri skal svømmes, og hvor Anders Lie kan svømme sig til OL i London. Det er aftenens sidste finale, men vær der i god tid, for tidsplanen har ikke holdt de foregående afsnit, så det gør den nok heller ikke i aften.

 

 

 

Læs mere…
 
K2 til SB-Cup i korsør Udskriv
Mandag, 19. marts 2012 14:51

Ligesom i sidste sæson deltog K2 i SB-CUP i Korsør i denne weekend. Stævnet var meget langt, men det blev gennemført uden problemer og med et rimeligt godt vejr, og Korsør Svømmehals store cafeteria var det OK at komme igennem den ellers vanvittige tidsplan.

K2’erne har været inde i en meget god træningsperiode siden nytår, og der er blevet trænet hårdt og koncentreret hver eneste dag. Samtidig har der været et dejligt humør!
Læs mere…
 
Østdanske Langbanemesterskaber 2012 Udskriv
Tirsdag, 06. marts 2012 04:04

Se billeder fra stævnet her.

 

Farum Svømmeklub deltog i weekenden i Østdanske Mesterskaber på Langbane i Ballerup. Vi havde et stærkt hold afsted, med mange gode præstationer.
Anders Lie, der om 3 uger skal prøve at tage det sidste skridt til OL ved Danish Open i Bellahøj, viste gode takter i sine løb, bla. ved 1.51 i 200 Cr, som er noget af det hurtigste Anders har svømmet.
Nicolaj Kildevang Nielsen svømmede mange gode tider, og fik medaljer på bla. 100 og 200 ryg i nye juniorklubrekorder.
Læs mere…
 
Lokalstævne i KVIK Udskriv
Tirsdag, 28. februar 2012 09:01
Søndag eftermiddag var tre K2’ere til et lille lokalt begynderstævne i KVIK. Alle tre svømmede 100 ryg, og formålet var at få en status på arbejdet mod at opnå kravtider til DÅM-L i juli. Og med tre gode præstationer virker det til at vi er på rette vej.
Emil Ferum Brohus svømmede en ny personlig rekord, som nu lyder 1.11.5. Kan Emil lace samme tid til Farum Cup langbane, så er kravtiden til sommeren DÅM-L opnået.
Emilie Westh svømmede også en ny personlig rekord med flere sekunder – 1.19.3 (Split: 39,7 – 39,6). Emilie startede ellers ikke særlig godt, da der blev startet med fløjte (hvilket Emilie ikke var klar på) og det gjorde at Emilie slet ikke reagerede på startsignalet. 
Simone Jørgensen som rykkede på K2 fra årskiftet leverede også en fin præstation. Ny personlig rekord – 1.28.5.
Godt gået!

/Christoffer

 
Generalforsamling 20. marts 2012 Udskriv
Fredag, 24. februar 2012 19:00

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Farum Svømmeklub tirsdag den 20. marts 2011 kl. 19.30 i FSU-lokalet i Farum Svømmehal. Dagsorden ifølge vedtægterne:

 

1) Valg af dirigent og referent, som også fungerer som stemmetællere
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
4) Behandling af indkomne forslag. Bestyrelsen har forslag til vedtægtsændring.
5) Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent, til godkendelse
6) Valg af 7 medlemmer til bestyrelsen på følgende måde:
A: I lige år vælges: Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter samt en revisor.
B: I ulige år vælges: Kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter samt en revisor.
7) Eventuelt

Læs mere…
 
K1 på træningslejr på Gran Canaria Udskriv
Fredag, 24. februar 2012 12:20

 
Al Capone afsløret på Gran Canaria 
Se flere billeder her.
 
 
Hej igen!
Nu har vi gjort halva lägret och 13 träningssession. Totalt är det över 80km som är simmade. Här kommer hur ett dygn kan se ut under läger:
 
Læs mere…
 
NYHED! Se svømmerinformation nu. Udskriv
Søndag, 19. februar 2012 16:47

Som noget nyt er der nu mulighed for at se mere information om de enkelte svømmere i K-afdelingen.

Et direkte online link til den opdaterede nationale database Octoopen for hver svømmer. Så nu er der ingen undskyldning for hverken træner eller far og mor, hvis de ikke kan huske hvad lille Peters personlige rekord er i 50m bryst.
Derudover har svømmeren mulighed for at komme med eget input til nogle af felterne på siden. Enkelte svømmere er endnu ikke oprettet i databasen, fordi de ikke har en officiel tid endnu. De kommer på efter deres første stævne. Find svømmerne via de forskellige holdsider. Se f.eks. Daniel Christian her.

 
Et talent i England! Udskriv
Torsdag, 16. februar 2012 23:56

 

Et af Farum Svømmeklubs største talenter er K2's 14-årige Daniel Christian, som til sommer skal deltage i Youth Championship i England, hvilket svarer til vores Danske Årgangsmesterskab. I disse dage er Daniel taget til England for at træne med Brighton Swim Club, som han skal deltage sammen med til sommer i føromtalte Youth Championships.
Daniel har sendt en lille dagbog over dagene, og nederst ses en udtalelse fra træneren i Brighton.
Læs mere…
 
Nåleopgørelse Udskriv

Opdateret 10. februar 2012.

Her finder du listen over opnåede nåle i Farum Svømmeklub. Listen opdateres ca. hvert halve år. Du kan også se alle tidligere opnåede nåle.

Læs mere…
 
K1 til Lyngby Open 2012 Udskriv
Skrevet af Thomas Jansson   
Torsdag, 02. februar 2012 01:35

 

I och med Lyngby Open är avklarat, är också säsongen 2012 igång på allvar för K1 även om vi tjuvstartade lite med klubmesterskapet förr förra weekenden.
Det blev 13 medaljplaceringar för Farum Svømmeklub, 5 guld, 5 silver o 3 bronsmedaljer. Medaljerna fördelades på följande sätt.
Læs mere…
 
Farums bedste svømmere rammes af spansk flyselskab konkurs Udskriv
Lørdag, 28. januar 2012 22:02

Den planlagte træningslejr for de bedste svømmere på Farums K1-hold til Gran Canaria i uge 7 og 8, er ramt af konkursbegæringen i det spanske flyselskab Spanair.

12 deltagere skulle af sted den 14. februar, og skulle have fløjet med Spanair, men nu ledes der efter alternativer. Betalingen for de 12 flybilletter på ca. 30.000 kr forventes af være spildt. Det er en meget trist situation for svømmere og trænere, og det rammer hårdt i en i forvejen stram økonomi. Nu ledes der efter alternative flyrejser og samtidig undersøges muligheden for refundering af de ubrugelige billetter. Dette tegner desværre ikke for lyst, og derfor undersøges også, hvordan de 12 nye billetter kan financieres.

Billedet viser holdet på en tidligere træningslejr i efteråret 2011.

 
Danske Årgangsmesterskaber på kortbane Udskriv
Skrevet af Christoffer Jørgensen   
Mandag, 23. januar 2012 14:25

I weekenden 20-22. januar var Anne-Sofie Gadfelt fra K2 til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane! Stævnet foregik i Odense og blev gennemført rigtig godt af Swim Team Odense.
Læs mere…
 
Yderligere 2 klubrekorder til klubmesterskabet til K2-svømmer Udskriv
Torsdag, 19. januar 2012 17:57

Udover klubrekorden i 4x50m bryst (se herunder) blev det til yderligere 2 klubrekorder til Daniel Christian. Han tog dem både i både 100m bryst med tiden 1.12.74 og i 200m bryst med tiden 2.37.41.
 
I søndags var alle K2’ere klar til klubmesterskaberne og der blev svømmet mange gode og flotte løb. Der kan fremhæves mange præstationer og nedenfor nogle af de mest bemærkelsesværdige.
Læs mere…
 
Klubmesterskab afgjort og ny klubrekord i 4x50m bryst Udskriv
Søndag, 15. januar 2012 20:25

I forbindelse med at klubmesterskabet i dag blev afgjort (se resultaterne i artiklen herunder) blev der også lavet et forsøg på at tage en 7 år gammel klubrekord for årgangssvømmere i gruppe 2.

Og det lykkedes for de 4 drenge fra K2, Philip Greve, Daniel Christian, Lasse Kriegel Skovrup og Thomas Bech, på en overbevisende måde at slå den gamle rekord med 5,64 sek, så den nu lyder på 2.23.74. Rekorden var som sagt fra 2004 og 3 af rekordindehaverne fra den gang er stadig aktive svømmere i Farum Svømmeklub, alle opnåede i øvrigt et dansk senior-mesterskab i 2011, nemlig Nikolai Ammekilde, Niklas Hedegaard og Frederik Siem Pedersen.

Så et kæmpe tillykke til drengene - og fortsæt det gode arbejde.

Se alle billederne fra klubmesterskabet her

 
Klubmesterskab 2011 Udskriv

15. januar 2012 i Farum Svømmehal, Farum Park 20, 3520 Farum

 

Klubmesterskabet er afgjort.

Læs mere…
 
K2 og K3 til Miniturnering Udskriv
Skrevet af Christoffer Jørgensen   
Lørdag, 14. januar 2012 23:34

Lørdag d. 14. januar var 8 K2’ere og 3 K3’ere sammen til 3. stævne i Miniturneringen. Gentofte som var arrangør gennemførte et flot stævne.

Stævnet var på langbane og var således det første langbanestævne i denne sæson. Dem er der ikke mange af for denne aldersgruppe, så det er altid svært at forstå hvor meget det betyder. Og at tiderne er ”langsommere” end normalt, men stadig kan være gode nok.

Læs mere…
 
«FørsteForrige1234NæsteSidste»

 

Farum Cup 2012
SPONSORER

Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1Photo Title 2Photo Title 3Photo Title 4Photo Title 5
Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1
Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1Photo Title 2Photo Title 3Photo Title 4Photo Title 5
Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1Photo Title 2Photo Title 3Photo Title 4Photo Title 5
Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1Photo Title 2Photo Title 3Photo Title 4Photo Title 5
Please wait while JT SlideShow is loading images...
Photo Title 1Photo Title 2Photo Title 3Photo Title 4Photo Title 5Photo Title 6